VIDEO: Supersygehus med fremskridt i februar
Kilde: DNV Gødstrup/ Kommunikation, Hospitalsenheden Vest.
Dronen har i denne måned igen været på en flyvetur over byggepladsen på det nye supersygehus, DNV-Gødstrup. Og som det ses, skrider byggeriet frem på Det Nye Hospital i Vest.
Vindfang ved indgangen til Skadestuen er ved at være færdigmonteret, og i Etape 3 er der både fuld højde på etagemeterne, og facaden til onkologi og neurologi er ved at blive beklædt med farver.
Placeringen af de to nye datacentre mod nord og sydvest på byggepladsen markeres også.
Det ses også, hvordan de 13.500 kvm psykiatri skyder op ad jorden.
Artiklen er en del af temaet Video & billedserier.