23948sdkhjf

Besøgscenter og folkemødeplads ved Skamlingsbanken

Etablering af et nyt besøgsenter og en folkemødeplads kan begyde til sommer

En stor sten er ryddet af vejen for ambitiøse planer for Skamlingsbanken og et nyt besøgscenter på stedet. 

Fredningsnævnet har besluttet at ophæve den eksisterende fredning af Skamlingsbanken og at gennemføre en ny og udvidet fredning af det historiske område syd for Kolding. Fredningen vil sikre områdets unikke landskaber, natur og kulturhistoriske værdier. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse. 

Kolding Kommune, Skamlingsbankeselskabet og Klokkestabelfonden kan nu komme videre med det ambitiøse projekt, der skal fremtidssikre Skamlingsbanken som nationalt samlingssted. 

Besøgscenter indarbejdet i landskabet
Det nye besøgscenter skal diskret byde velkommen og introducere de besøgende til Skamlingsbankens fortælling om naturens og talens kræfter. 

Besøgscentret placeres diskret i landskabet under en græsklædt bakke for enden af den nuværende ankomstvej op til Skamlingsbanken. Det kommer til at rumme udstilling, café, butik, toiletter samt en storslået udsigt ud over Skamlingsbanken gennem det store glasparti, som udgør bygningens ene sidevæg. 

Vinderforslaget til det kommende besøgscenter, som blev offentliggjort i november 2016, er udarbejdet af totalrådgiver Cebra i samarbejde med Opland Landskabsarkitekter, Dansk Energi Management & Esbensen/Drias rådgivende ingeniører og 2+1 Idébureau. 

Dele af planen er allerede gennemført
Mens Fredningsnævnet har behandlet ansøgningen fra DN og Kolding Kommune, er Skamlingsbankestøtten på toppen af Skamlingsbanken blevet restaureret, flere stier er blevet renoveret, og områder med grantræer er blevet ryddet for at genskabe de åbne, kuperede landskaber som med tiden vil blive til ny natur. 

- Vi har arbejdet med nogle elementer af udviklingsplanen, som ikke var direkte afhængige af Fredningsnævnets afgørelse. Nu går vi ind i en ny fase, hvor vi skal have plangrundlaget på plads, så vi kan komme videre med nyt besøgscenter, nye p-pladser og en tiltrængt renovering af landskab og udsigter, siger projektleder Mette List, Kolding Kommune. 

Den foreløbige tidsplan ser således ud:

  • Forår 2019: Myndighedsarbejde (lokalplan, byggetilladelse m.v.)
  • Forår 2019: Renovering af mindesmærker og landskabsrum 
  • Sommer 2019: Byggestart (besøgscenter, P-pladser, folkemødeplads, stier)
  • 2020: Indvielse af besøgscenter

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093