23948sdkhjf

Startskud til byfornyelse i Odense midtby

Et nyt byrum på overfladen og nye parkeringspladser under jorden er på vej i Odense. Onsdag tager rådmand Jan Boye det første spadestik i omdannelsen af Grønnegade.
Den 8. juni 2011 tager rådmand Jan Boye det første spadestik i omdannelsen af Grønnegade i Odenses midtby. Projektet består af to dele; et nyt byrum på overfladen og nye parkeringspladser under jorden.

Når den første spade sættes i jorden, begynder etableringen af den parkeringskælder, som skal erstatte de parkeringspladser, der i dag er på Grønnegade.

Det er firmaet Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S, der står for at etablere parkeringskælderen. Tegnestuen Masu Planning har slået stregerne til omdannelsen, der sikrer, at Grønnegade i fremtiden blive et alternativt og ungt opholdssted:

- Jeg er meget glad for, at vi nu får en parkeringskælder under Grønnegade, så omdannelsen af gaden kan blive en realitet. Vi får et attraktivt og moderne byrum på Grønnegade, som bliver en flot indgang til Brandts, siger Jan Boye.

Fjerde projekt i en visionær kulturstrategi
Omdannelsen af pladsen finansieres i et samarbejde mellem Odense Kommune og Realdania. Projektet er en del af Odense Kommunes kulturstrategi, som har fokus på at sikre bedre adgangsforhold til, og sammenhæng mellem, kulturtilbuddene i byen:

- Med omlægningen af Grønnegade realiserer vi det fjerde projekt i en visionær kulturstrategi, som understøtter Odenses kreative potentiale. Det nye byrum i Grønnegade vil styrke det innovative kulturcentrum, der er blevet skabt omkring Brandts og Kulturmaskinen, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

Parkeringskælderen ventes at stå færdig til december 2011, mens omdannelsen af det nye byrum på Grønnegade indledes i foråret 2012 og vil være klar senere samme år.

Læs mere om kulturstrategien og de fire projekter på www.realdania.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112