23948sdkhjf

Direktør forlader MT Højgaard

Koncerndirektør Helle Bro Krogen forlader ledelsen i MT Højgaard A/S pr. 15 marts.

Hun har selv ønsket at fratræde stillingen "som led i revitaliseringsprocessen i MT Højgaard". Det oplyser koncernens ejerselskaber i en børsmeddelelse.

Adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen er citeret for følgende i børsmeddelelsen:

- Jeg vil gerne takke Helle Bro Krogen for en stor indsats inden for områderne HR, arbejdsmiljø og kvalitet i MT Højgaard og koncernen. Helle har gennem de seneste 11 år spillet en stor rolle i udviklingen af ledere og medarbejdere samt koncernens HR-processer.

- En af prioriteterne i revitaliseringsprocessen er at sikre den ledelsesmæssige forankring af de tiltag, der skal forbedre kvaliteten i vores tilbudsgivning og eksekvering af projekterne. HR-funktionen er en vigtig støttefunktion i arbejdet med at udvikle vores ledere og medarbejdere, og denne funktion vil fortsætte med samme dygtighed og med nye vinkler, ligesom vores fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed vil fortsætte med fuld styrke, så vi fastholder den gode udvikling på området.

Meddelelsen kommer få dage efter, at MT Højgaard præsenterede et underskud på over en halv mia. kr. i 2018-regnskabet. 

Foruden adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen sidder Egil Mølsted Madsen i direktionen som CFO, og Jørgen Nicolaisen har titel af koncerndirektør.

Helle Bro Krogen blev ansat som HR-direktør i MTH Group i 2008, blev forfremmet til i 2012 og fik titel af koncerndirektør i 2015.

Hun var i 2005-2008 HR-direktør i MACH og har tidligere været ansat i ATEA i årene 2003-2005 og tidligere blandt andet TDC, IC Company og Carlsberg.

Helle Bro Krogen er født i 1960 og jurist fra Københavns Universitet i 1983.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094