Nybyggeri midt i Støvring: 55 millioner for hele herligheden
Kort før jul blev de tre ældre huse på Hobrovej 77, 79 og 81 i Støvring midtby jævnet med jorden.
Det skete for at give plads til opførelse at et nybyggeri i tre etager med tømrermester Vagn Kristensen A/S som bygherre.
Onsdag 9. januar blev der taget første spadestik til byggeprojektet, og her en måned senere annonceret til salg som en investeringsejendom.
Prisen er ifølge EDC Erhverv i Aalborg 55.100.000 kroner, og for denne sum får en ny ejer en ejendom i tre etager med 14 fuldt udlejede boliger på første og anden sal, nemlig 10 3-værelses og fire 4-værelses boliger på henholdsvis 100 og 140 kvadratmeter.
Stueetagen på 925 kvm bliver fremover nyt domicil for Jutlander Bank i Støvring.
Til ejendommen hører også 34 parkeringspladser, heraf 12 reserveret Jutlander Bank.
Efter den nuværende tidsplan vil hele ejendommen være klar til indflytning 1. januar 2020.