23948sdkhjf

Skattesnyd på dansk datacenterbyggeri

Nu bliver der rejst alvorlige anklager om skattesnyd på byggeriet af Facebooks nye datacenter i Odense. 

Det er et britisk ejet der er i centrum for anklagerne, skriver Fagbladet 3F. 

Firmaet underskrev i fredags et forlig med 3F og indrømmer lønsnyd for 6,8 millioner kroner, som de nu skal efterbetale. 

Men timesedler og kontoudtog fra nogle af de underbetalte bygningsarbejdere dokumenterer også, at firmaet har udbetalt en del af deres ansattes løn udenom de danske skattemyndigheder. 

Der kan ifølge Fagbladet 3F være tale om mere end 200 ansatte, der har fået 37 ugentlige løntimer udbetalt gennem det danske firma, mens deres overarbejdstimer er udbetalt til udenlandske bankkonti af britiske selskaber.

Dermed er millioner af kroner udbetalt i løn udenom det danske skattesystem, hvor medarbejderne er skattepligtige.

- Ikke på den rigtige side af loven
Og det er på den forkerte side af loven, vurderer to skatteeksperter over for Fagbladet 3F. 

- Det er helt åbenbart, at man ikke må bruge sådan en model til at aflønne sine medarbejdere gennem forskellige lande. Det er helt klart ikke på den rigtige side af loven, siger professor i international skatteret ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen til Fagbladet 3F. 

Han har ikke før hørt om sådan en model.

Christen Amby, der er rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, forklarer, at det er den danske arbejdsgiver, der har pligt til at tilbageholde den skat, som deres ansatte skal betale af deres løn. Det, der kaldes kildeskat. Når arbejdsgiveren ikke sender kildeskatten videre til de danske skattemyndigheder, kan det være strafbart og et brud på kildeskatteloven.

Firmaet blev oprettet i 2016 for at arbejde på Facebooks danske byggeri, og i perioden august 2017 til december 2018 har de haft 278 mand til at arbejde for sig.

Fagbladet 3F ikke kunne få en kommentar fra firmaet, Facebooks nordiske repræsentant, eller den britiske hovedentreprenør på byggeriet i Odense.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094