23948sdkhjf

Én million mursten muret på stedet i stort Aarhus-projekt

Alt går efter planen på Aarhus nye brokvarter

Casa følger planen på Trianglen, 29.500 kvm bolig- og erhvervsbyggeri i Aarhus’ nye brokvarter Aarhus K. 

- Vi er rimelig langt i processen. Byggeriet skal afleveres i to etaper – den 1. maj og 1. oktober – og vi følger den plan der er lagt, fortæller Allan Brandt, projektchef, Casa A/S, til Building Supply om den trekantede karré-bebyggelse mellem Søren Frichs Vej og A. Hertzums Vej.

Ud over at være totalentreprenør har Casa også udviklet projektet, der er tegnet af Arkitema Architects. Investoren bag 196 af lejeboligerne er den tyske pensionskasse Bayerische Versorgungskammer (BVK), mens investeringen forvaltes af CapMan Real Estate, og ejendomsadministrationen varetages af Cura Management. 

Trianglen tæller 367 boliger samt seks erhvervslejemål på 2.000 kvm, hvoraf det første er lejet ud til Rema, som slår dørene op midt i maj. Udlejning af lejeboligerne blev skudt i gang med åbent hus denne weekend. 

En million mursten muret på stedet
Murerværket bliver ifølge Allan Brandt afsluttet i løbet af den næste måneds tid på byggeriet. Næsten én million mursten vil der til den tid være lagt på den trekantede bebyggelse hvor traditionelle materialer som mursten og zink falder i øjnene. 

- Og alt er muret på stedet, understreger projektchefen. 

På tagene af en del af bygningerne er også opført seks orangerier. Grønt er der også i gårdrummet, 100 x 100 meter i trekantet form med gårdhuse, såkaldte townhouses i midten, helt i stil med den klassiske karrébebyggelse. 

Trianglen er da også opført i et område, der emmer af historie. DSB havde godsbaneområde indtil år 2000 godsbaneområde, og kulturproduktionscentret Godsbanen har siden 2012 været omdrejningspunkt for kunstarter som scene-, billedkunst og litteratur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11