Omsætningen halveret hos Herning-entreprenør
For andet år i træk er omsætningen faldet betydeligt hos Midtjydsk Totalbyg, som dog formåede at opretholde en solid overskudsgrad i 2010.
Det gælder også Midtjydsk Totalbyg, som fra 2009 til 2010 måtte se omsætningen falde fra 221,4 til 101 mio. kroner.
Det betød samtidig at resultatet faldt fra 18,7 til knap 9,4 mio. kroner, hvilket giver en overskudsgrad på 11,5 %. Det er en smule bedre end i 2009 og samtidig mere end dobbelt så højt som i 2008, hvor virksomheden realiserede et plus på 16,6 mio. ud af en omsætning på 399 mio. kroner.
Ledelsen i den 10 mand store entreprenørvirksomhed betegner udviklingen og resultatet som tilfredsstillende og forventer en fortsat positiv indtjening i 2011.
Om virksomheden
Midtjydsk Totalbyg har i mere end 35 år fungeret som rådgivende, projekterende og udførende entreprenør. Referencelisten tæller blandt andet Jysk’s 74.000 m² store centrallager i Uldum, der blev indviet i 2009.
I år bygger firmaet blandt andet et knap 13.000 m² stort byggeri for Hørkram i Sorø. Hørkram er landsdækkende leverandør af fødevarer til storkøkkener.