23948sdkhjf

Bygma fyrer efter opkøb

Bygma Gruppens køb af Fridolfs byggecentre i Rønne og Nexø koster otte medarbejdere jobbet. Det skriver Bornholms Tidende. 

- Det er næsten 100 procent administrative funktioner, som vi har i vores koncern. Det er funktioner, vi ikke har i nogen forretninger i Bygma, men som de selvfølgelig har haft i Fridolf, da de har været selvstændige. De bliver så tilovers. Det er IT, marketing og bogholderi, siger  regionsdirektør Jens Jensen hos Bygma Øst, der dækker Sjælland og Bornholm, til Bornholms Tidende.

De berørte fordeler sig med syv medarbejdere i Rønne og en i Nexø.

Bygma Gruppen overtog de to byggemarkeder pr. 1. januar 2019. Tidligere blev de drevet under navnet XL-BYG Fridolf, men hedder altså nu Bygma Rønne og Bygma Nexø. Begge centre indgår i Bygmas Region Øst, der ledes af regionsdirektør Jens Jensen.

De to butikker beskæftigede ved overdragelsen cirka 100 medarbejdere. Bygma Gruppen har omkring 2.300 ansatte i hele Norden fordelt på cirka 100 forretningsenheder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.182