23948sdkhjf

Grundsten nedlægges til århusiansk millionbyggeri

Torsdag nedlægges grundstenen til det nye palmehus og formidlingscenter i Botanisk Have i Århus.
Byggeriet er nu nået så langt, at rådmand i Århus Kommune Laura Hay, Dekan Brian Bech Nielsen, Århus Universitet og konstitueret direktør Bent Lorenzen kan nedlægge grundstenen.

En stor donation fra Realdania og Århus kommune har gjort det muligt at renovere de fem eksisterende væksthuse, der i sin tid blev tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Herudover opføres et nyt palmehus samt et moderne formidlingscenter.

I projektet bevares de oprindelig huse, og det nye palmehus, der ligesom de gamle huse er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller, bliver lavet, så det arkitektonisk forholder sig til et i forvejen homogent afsluttet bygningsanlæg. Formidlingscentret etableres i den gamle tropehus med café, læringsrum for folkeskoler og gymnasier og udstillingsrum.

Energirigtigt fokus
Byggeriet ventes at stå færdig i 2012. De eksisterende seks væksthuse har et bruttoareal på 2.071 kvadratmeter, mens det nye palmehus får et bruttoareal på 1.241 kvadratmeter. Formidlingscentret får et omfang på 1.071 kvadratmeter.

Et af målene med renoveringen og det nye palmehus er, at der skal tages mere hensyn til bæredygtighed. I husene tages hensyn til en energimæssig optimal drift, som skal anvendes som en demonstrationsplatform for energiforsyning i form af sol- og jordvarme, el via solceller og for opsamling og anvendelse af regnvand i produktionen.

Palmehuset opføres derfor i stål med en adaptiv og dynamisk klimaskærm bestående af en lavenergi plastfolie, som automatisk tilpasser sig solindstrålingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109