23948sdkhjf

Utilfredsstillende regnskab fra JKE Design

Trods øget omsætning måtte køkkenproducenten i 2010 indkassere et underskud på -12 mio. kroner.
2010 blev endnu et svært år for JKE Design, som trods en fremgang i omsætningen fra 117 til 122 mio. kroner måtte se resultatet falde fra -10,8 til -12 mio. kroner.

- Markedet for kvalitetskøkkener har i 2010 fortsat været udfordrende, og nettoomsætningen er påvirket af en stadig lav efterspørgsel hos forbrugerne, konstaterer ledelsen i sin beretning.

Den øgede omsætning skyldes først og fremmest en positiv udvikling i antallet af forhandlere samt effekten af et nyt produkt- og markedskoncept, der blev lanceret tilbage i efteråret 2009.

JKE-ledelsen betegner 2010-resultatet som ”ikke tilfredsstillende”, og udover den lave markedsaktivitet peges der blandt andet på egendrift af butikker som en årsag til underskuddet:

- I lighed med 2009 har der i regnskabsåret været afholdt ekstra omkostninger i forbindelse med drift af egne butikker. Overtagelsen af butikkerne i 2009 har medvirket til fastholdelsen af et landsdækkende distributionsnet, og afhændelse i 2010 af en overvejende andel af disse butikker til nye JKE Design-forhandlere har medvirket til at styrke forhandlernettet fremadrettet, oplyser JKE Design.

I 2011 forventer ledelsen kun en svagt stigende efterspørgsel i markedet for kvalitetskøkkener, men alligevel tror man på, at det vil lykkes at øge aktiviteten:

- Fortsat positiv fremgang i – og udvidelse af – JKE Design-forhandlernettet, samt øget salg af selskabets produktlinje til større aftalekunder, herunder indgåelse af yderligere aftaler, ventes imidlertid at bidrage til fortsat stigende aktivitet i 2011, oplyser JKE Design.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093