23948sdkhjf

3F: Vi skal passe bedre på de ældre i byggeriet

DEBATINDLÆG: 3F opfordrer Dansk Byggeri til at man i fællesskab finder ud af, hvordan man passer bedst på de ældre faglærte og ufaglærte i byggeriet
Forleden offentliggjorde Socialdemokratiet et forlag om, at medarbejdere skal have ret til og mulighed for at gå på pension efter et antal år på arbejdsmarkedet. Og altså ikke som nu, når dåbsattesten siger et bestemt årstal. Det synes vi i Byggegruppen er et fornuftigt bud, der er værd at arbejde videre med. For det er hævet over enhver tvivl, at bygningsarbejdere er nogle af de faggrupper, der mærker nedslidning på kroppen efter mange år i faget.

I Dansk Byggeri deler man ikke vores syn på det udspil. Louise Pihl siger i en i en artikel her på Mestertidende.dk, at Socialdemokratiets forslag vil trække unødigt mange kompetente og erfarne medarbejdere ud af arbejdsmarkedet.

Til det har jeg lyst til at sige, at der jo i høj grad påhviler arbejdsgiverne et ansvar for at undgå, at ældre medarbejdere bliver så slidt, at de forlader arbejdsmarkedet. Vi skal have set arbejdsmiljøet grundigt efter i sømmene. Dansk Byggeri har et stort medansvar for det arbejde, der skal gøres for at holde på de ældre medarbejdere og gøre byggeriet til et godt og stabilt arbejdsmarked – også for det grå guld.

Louise Pihl foreslår, at de ældre medarbejdere kan overgå til andre og mindre krævende opgaver som for eksempel at betjene maskiner eller som ansvarlig for virksomhedens materiel. Det er lidt nemme point, synes jeg. Der er jo en helt naturlig begrænsning for, hvor mange, der kan overgå til den type opgaver på en byggeplads.

Nej, vi er nødt til at gå helt anderledes alvorligt til den store udfordring vi har, at i en alder af 60 år, er der kun ti procent af de faglærte tilbage i byggebranchen. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi sammen finder konstruktive løsninger på, hvordan vi kan gøre bygge- anlægsbranchen bedre – også for vores ældre kolleger.

LÆS OGSÅ: Får vi firmalogo på rollatoren. mester ?

Vi skal blandt andet finde konkrete løsninger, der giver mulighed for at gå på gradvis nedtrapning. Vi skal identificere løsninger på, hvordan vi får nogle af de erfarne håndværkere, der har forladt branchen, tilbage igen. Og endelig skal vi arbejde målrettet på at ny teknologi og tekniske hjælpemidler ikke kun er noget, de unge læser om under uddannelsen. Det skal ud og gøre en forskel på byggepladserne.

Min opfordring til Louise Pihl og Dansk Byggeri er derfor: Lad os bruge den kommende overenskomstforhandling til at få gode og brugbare aftaler på plads, så vi sikrer faglært arbejdskraft og et godt arbejdsmarked for vores kolleger!

LÆS OGSÅ: Lad mester tage ansvar for de ældre svende
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141