23948sdkhjf

Aarhus-firma løber med totalentreprisen på luksushotel

Det kommende års tid skal CJ Group i totalentreprise ombygge en ejendom ved Rådhuspladsen i Aarhus til et nyt Radisson Red hotel med 78 værelser. Det oplyser den aarhusisanske entreprenør på sin hjemmeside. 

Radisson Red-hotellet, der bliver kædens første af sin art i Skandinavien, er et såkaldt design-hotel med fokus på en uhøjtidelig stemning samt lækre møbler og materialer. 

Nedbrydningen er i fuld gang i ejendommen Frederiksgade 82. Hotellet bliver på cirka 6.000 kvm og får ud over de 78 designværelser også reception, møde- og eventfaciliteter, fitnesscenter, depotrum, køkken, overdækket gårdrum samt bar og restaurant med udsigt til Rådhuspladsen.

Luplau og Poulsen er arkitekt på projektet, som er udarbejdet i samarbejde med CJ Group, Moe som projektudvikler og ingeniør samt Niras og bygherre Niels Albertsen.

 

Bygningen har tidligere haft anvendelse som både boliger og erhvervslokaler, og noget af bygningen er delvist udlejet til Rema1000, som ikke vil blive berørt af ombygningen.

 

Ifølge CJ Group ventes alt at stå færdigt i foråret 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078