23948sdkhjf

Tre entreprenører i spil til at totalrenovere 12.000 m2 universitetsbygninger

Bygningsstyrelsen har netop prækvalificeret Enemærke og Petersen, M T Højgaard og NCC til at byde på opgaven med at ombygge og totalrenovere laboratoriebygningerne i Bartholin-komplekset på Aarhus Universitet frem mod 2022.

Hovedentreprisen omfatter energirenovering af seks bygninger med udskiftning og efterisolering af tage samt udskiftning af vinduer og døre. Herudover omfatter entreprisen en indvendig totalrenovering af tre af bygningerne på i alt cirka 11.000 kvm med miljøsanering samt efterfølgende ombygning og etablering af nye laboratorier og kontorer. I alt omfatter projektet cirka 12.000 kvm.

Bartholin-komplekset er et arkitektonisk markant bygningsværk, som har en smuk placering ved søerne i Universitetsparken på Aarhus Universitet. I forbindelse med projektet får facaden et glasparti ud mod parken, ligesom der etableres et atrium, der åbner bygningen og kan anvendes som socialt omdrejningspunkt.

Bygningsstyrelsen forventer at få første bud den 8. marts og gennemføre en forhandling før, de endelige bud skal modtages den 17. april. Tildelingen af kontrakten forventes at ske i juli i år, og de moderniserede laboratorier forventes at kunne overdrages til Aarhus Universitet i starten af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156