23948sdkhjf

Ole Dreyer bag nyt boligbyggeri i Skødstrup

Boligselskabet Præstehaven er klar til at opføre 33 utraditionelle lavenergiboliger i Skødstrup. Projektet er tegnet af Arkitektfirmaet Ole Dreyer.
Hvis alt går efter planen, kan Boligselskabet Præstehaven tage 33 nye boliger i brug i efteråret 2012.

Det 3.200 m² store boligbyggeri opføres som forskudte klyngehuse i et meget kuperet terræn. Boligerne bygges i grupper af tre, så fornemmelsen af en individuel bolig forstærkes.

Hos Arkitektfirmaet Ole Dreyer har man arbejdet på at udnytte det bakkede landskabs særlige karakter til at give boligerne en ekstra oplevelsesmæssig dimension.

Arkitekterne har valgt at lade boligernes gulvplan følge landskabet. Det betyder, at loftshøjden er lavest i entréen og herfra øges gradvist ned mod boligens køkken-alrum og de store vinduespartier mod haven:

- De almene boliger i Skødstrup får altså oplevelseskvaliteter, som ellers kun kendes fra den dyrere del af ejerboligmarkedet, forklarer arkitekterne.

Derudover er der også indbygget muligheder for forandring. Boligerne opføres med mulighed for let at bygge om og fjerne vægge, så mange forskellige beboergruppers ønsker kan opfyldes.

Byggeriet ventes indledt i efteråret 2011, og det er planen, at projektet skal ud i licitation inden for de næste par måneder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064