23948sdkhjf

To boligforeninger fejrer 173 boliger i Odenses nye bydel

Den tidligere Gasa grund i Odense er godt på vej mod at blive til en ny, grøn bydel med det passende navn Gartnerbyen. Fuldt udviklet vil bydelen bestå af op mod 140.000 kvm.

De første byggerier gik i gang i februar sidste år med Odense Boligselskab og Arbejdernes Boligforening som bygherrer på henholdsvis 88 almene familieboliger og 85 ungdomsboliger.

Tirsdag kunne Gartnerbyen så afholdte rejsegilde for de 173 nye boliger der opføres i totalentreprise af Odense-entreprenøren H. Skjøde Knudsen med Skala Arkitekter og ÅF Buildings Denmark. Samlet er entreprisearealet på de nye boliger på 9.477 kvm.

Boligerne står klar til indflytning i august 2019.

Entreprenør i partnerskab med PFA 
Gartnerbyen er en helt ny, grøn bydel i Odense, som kommer til at bestå af både erhverv, service og et enestående beboerområde med en bred beboergruppe.

Det er selskabet Gartnerbyen P/S, ejet af PFA Ejendomme og H. Skjøde Knudsen, der står bag omdannelsen af området, som tidligere husede gartnerivirksomheden Gasa Groups hovedsæde.

PFA’s investering i Gartnerbyen udgør et trecifret millionbeløb og omfatter halvdelen af ejerskabet bag arealudviklingsselskabet samt to byggegrunde i området.

Gartnerbyens første byggerier

Såvel familie- som ungdomsboliger kommer til at fremstå i en variation af betonsandwichelementer og muret facade i tegl i stueetagen og frie gavle.

De 88 familieboliger, henholdsvis 73 toværelses og 15 treværelses lejligheder, fordeles på fem etager. Odense Boligselskab er bygherre.

De 84 ungdomsboliger fordeles ligeledes på fem etager og får hver et boligareal på cirka 50 kvadratmeter samt altan eller terrasse. Arbejdernes Boligforening er bygherre

Begge byggerier opføres af H. Skjøde Knudsen, Skala Arkitekter og ÅF Buildings Denmark.

Det samlede entrepriseareal på de nye boliger er 9.477 kvm.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11