23948sdkhjf

Ingeniørvirksomhed køber op - er tredoblet på fire år

Ingeniørvirksomheden Oluf Jørgensen køber fra 1. februar SlothMøller Rådgivende Ingeniører med kontorer i Sønderborg og Aarhus. Med opkøbet runder virksomheden 200 medarbejdere på landsplan - en tredobling på fire år.

Opkøbet kommer i stand, efter Oluf Jørgensen i 2018 præsenterede det bedste regnskab i virksomhedens historie. En omsætning på 118,5 millioner kroner og et overskud før skat på 17 millioner kroner lød resultatet.

- Vi er inde i en periode med markant vækst og har tredoblet medarbejderstaben på bare fire år. Det momentum benytter vi nu til at styrke vores kerneforretning og markere os blandt de bedste i branchen, siger administrerende direktør, Brian Thyregaard Andreasen og fortsætter. 

- Det er vigtigt for os, at vi med opkøbet ikke bare vækster for vækstens skyld, men får tilført kompetencer, som bidrager til at udvikle virksomheden. Valget af SlothMøller er derfor ikke tilfældigt. Vi ser konkret et fælles værdigrundlag og en faglig gensidig gevinst i at tilknytte dem. 

Beholder navnet - næsten
Oluf Jørgensen råder i forvejen over fem kontorer på landsplan. Med opkøbet udvider man kontoret i Aarhus og etablerer sig som noget nyt også i Sønderjylland med SlothMøllers kontor i Sønderborg.

For SlothMøller betyder den nye konstellation, at virksomheden tilføres nye stabsfunktioner og kompetencer. Afdelingen i Sønderborg kører videre under samme navn, blot med tilføjelsen: en del af Oluf Jørgensen Group.

Bestyrelsesformand i SlothMøller, Morten Østergaard Hansen, træder efter salget ud af virksomheden sammen med resten af bestyrelsen, som nu erstattes af de ti partnere i Oluf Jørgensen Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093