23948sdkhjf

Mini-bydel på vandet – KPC bygger igen ved Teglholmen

Piers er navnet på et nyt projekt med luksusboliger ved Teglholmen i København, som Reka Gruppen og KPC står bag i et samarbejde med advokatfirmaet Kirk Larsen.

Og navnet siger, hvad det handler om: Fem nye moler ud i vandet på 6.000 kvm, som nu bliver bebygget med 45 eksklusive boliger på 106 - 154 kvm.

KPC er totalentreprenør samt projektudvikler og medejer af Piers, og arkitekterne bag er Aarstiderne Arkitekter i samarbejde med Holscher Nordberg.

Byggeriet er netop gået i gang, og resultatet bliver luksusboliger, som er tegnet med inspiration fra de historiske bygninger på Holmen. Terrasser i stueplan giver direkte adgang til vandet, og på tagene bliver der opført takkede taghuse, som ligner sejl, samt tagterrasser med en sjælden udsigt over havnen, byen og Amager Fælled lige overfor.

De første 18 boliger bliver sat til salg 20. januar og forventes at være klar til indflytning medio 2020.

KPC og Reka Group har tidligere arbejdet sammen på Teglholmen. Ejendommen lige bagved de nye boliger i Piers projektet, West Coast Park, har de opført sammen med en række andre vestjyske investorer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104