23948sdkhjf

Cubo Arkitekter vinder demonstrationsprojekt

Konkurrencen om en helhedsplan for Hammerhavn på Bornholm har nu fundet sin afgørelse.
Med projektet fra Cubo får Hammerhavn et nyt multihus bestående af flere mindre bygninger, der tilsammen danner en lille, sluttet bygningsgruppe.

Bornholms Kommune oplyser på sin hjemmeside, at Cubos forslag blev foretrukket, fordi det har ”en klar hustypologi og indlysende referencer til noget kendt”.

Helhedsplanen for Hammerhavn har været udskrevet som en indbudt konkurrence med deltagelse af tegnestuerne Blå Streg, Dorte Mandrup Arkitekter og Cubo Arkitekter.

Bag projektet, der skal realiseres i 2011, står Bornholms Regionskommune og Realdania. Det indgår som demonstrationsprojekt i ”Mulighedernes Land”, der er et samarbejdsprojekt mellem af Realdania og Lolland og Thisted kommuner og Bornholms Regionskommune.

Målet med samarbejdet er at udvikle og afprøve nye veje til udvikling i Danmarks yderområder med sigte på at forbedre rekreation, bosætning og turisme. De nye strategier udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i de tre kommuner i perioden 2007-2012.

Læs mere på www.mulighedernesland.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11