23948sdkhjf

Prækvalifikation - Ny skole, Atuarfik 1C32

Kontraktens omfang
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S, inviterer hermed interesserede til at søge om prækvalifikation om kontrakten, som i et samlet anlægs, drift og vedligeholdsudbud på OPS-lignende vilkår vil omfatte alle ydelser i forbindelse med opførelse samt drift og vedligehold af ny skole, Atuarfik 1C32, med AKO og integreret daginstitution.

Byggeriet vil være beliggende på byggefelt 1C32-1, benævnt ”Sletten ved Atuarfik USK” og vil omfatte følgende funktioner:
- Skole med anslået areal på 16.600 m2 til 1.200 elever fordelt på 5 spor og ca. 26 elever pr. klasse.
- AKO integreret i skolens areal med størst mulig dobbeltanvendelse af arealer.
- Daginstitution som adskilt enhed med anslået areal på 1.400 m2 til 120 børnehave- og vuggestuebørn.
- Omkringliggende arealer, herunder skolegård, legeområder, parkeringsforhold m.v.

Drift og vedligeholdsydelsen forventes at indeholde drift, vedligehold samt renovering/fornyelse af klimaskærm, tekniske installationer og indendørs vedligehold samt rengøring Som udgangspunkt omfatter drift- og vedligehold alle nagelfaste installationer, idet alene løst inventar ikke er omfattet. Der kan ske justering af drift- og vedligeholdsydelsen i forhandlingerne. Samtidig ønsker Bygherre under forhandlingerne at drøfte med tilbudsgiverne, hvordan drifts- og vedligeholdelsesbetalingen skal struktureres og indekseres.

Forventet anlægsperiode er ultimo 2019 til primo 2023. Driftsperiode forventes at vare i op til 30 år.

Opgaven vil blive tildelt efter tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige bud”. Tre til fem ansøgere vil blive opfordret til at afgive tilbud.

Prækvalifikationsbetingelser
For at komme i betragtning som tilbudsgiver skal ansøgningen indeholde følgende dokumentation:
- Erklæring fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab om ansøgers mulighed for garantistillelse
- Referenceliste, som dokumenterer udførelsen af tilsvarende bygge- samt drifts- og vedligeholdsopgaver.

Såfremt der modtages ansøgninger fra flere end tre til fem egnede virksomheder, vil Bygherre udvælge de tre til fem virksomheder, som – baseret på ansøgningen – er bedst egnede til at varetage den udbudte kontrakt. Udvælgelsen vil ske på baggrund af en samlet vurdering af følgende:

  • Økonomisk robusthed: Der lægges vægt på, at ansøger er økonomisk robust
  • Relevant erfaring: Ved vurderingen vil det ikke være antallet af referencer, som vil være afgørende, men derimod referenceopgavernes lighed med den udbudte kontrakt.
  • Organisation: Der lægges vægt på, at ansøgers organisation understøtter udførelsen af den udbudte kontrakt.

Ved udvælgelsen lægges der vægt på de oplysninger, som ansøgerne er fremkommet med ved deres anmodning om prækvalifikation.

Praktisk oplysninger
Interesserede ansøgere vil, efter skriftlig henvendelse til:

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S
Kuussuaq 2
Postboks 989
3900 Nuuk
Att.: Projektchef, Christian D. Andersen, cdan@ncd.gl

få tilsendt yderligere information om opgaven og hvilke oplysninger, der skal indgå i ansøgningen om at blive prækvalificeret.

Det er et krav, at ansøgningen udfærdiges på dansk. Bygherre bemærker i denne forbindelse, at alene udbudsannoncen og prækvalifikationsbetingelserne vil være tilgængelige på engelsk. Al kommunikation (herunder ansøgning, forhandling og tilbud) vil foregå på dansk, ligesom samtlige dokumenter fremadrettet alene vil være tilgængelige på dansk. Ved indbyrdes uoverensstemmelse mellem den danske og engelske udgave af udbudsannoncen og prækvalifikationsbetingelserne, har den danske udgave forrang.

Ansøgningen om at blive prækvalificeret skal afleveres senest den 1. februar 2019, kl. 13.00 grønlandsk tid (GMT -3). Nærmere oplysninger herom vil fremgå af ovennævnte information.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066