23948sdkhjf

Syddansk pallefirma går konkurs

Palletbiz i Horne ved Varde, der renoverer brugte paller, er gået konkurs.

Det sker under navnet Produktionsselskabet DK-6800 af d. 02.12.18 ApS, fremgår det af statstidende.dk.

Hvad årsagen er til konkursen er uvis, men i PalletBiz' seneste årsregnskab står der, at virksomheden gentagne gange har indberettet for lidt moms og ikke har overholdt bogføringsloven.

Det påpeger revisoren i en kommentar til regnskabet: 

Desuden fremgår det, at som nævnt i note 7 Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning, at der verserer en skatte- og afgiftssag med Skat, som kan medføre en skatte- og afgiftsbetaling på ca. kr. 2.793.295. Disse forhold tyder på en væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften, hvorfor selskabet kan være ude af stand til at realisere sine aktiver og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift, står der. 

I ledelsesberetningen står der desuden, at Palletbiz har været igennem en udfordrende periode, fordi en underleverandør gik konkurs.

I seneste regnskabsår var resultatet før skat 200.982 kr. Virksomheden beskæftigede 15 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079