23948sdkhjf

Stark opnår dobbeltcertifikat

Som den første landsdækkende leverandør af byggematerialer er Stark nu blevet certificeret under både PEFC og FSC.
Efterspørgslen på PEFC- og FSC- produkter stiger, og i flere kommuner stilles der allerede i dag krav til byggeriets brug af bæredygtige materialer.

Hos Stark ønsker man at være på forkant med udviklingen og kundernes behov, og det er årsagen til, at virksomheden nu er blevet certificeret under de to førende ordninger på området:

- Det har været en stor opgave at opnå dobbeltcertificeringen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Ser vi fremad, er der ingen tvivl om, at love og krav til sporing af byggematerialer vil blive skærpet yderligere, siger direktør Lars Hansen.

Vigtig for udbud og kendskab
Med de to godkendelser er det nu muligt for Stark at spore byggematerialerne fra byggepladsen og helt tilbage til træets oprindelse, og det har stor betydning for udbredelsen af certificerede produkter, mener sekretariatschef Loa Dalgaard Worm fra FSC Danmark:

- Det store fokus på FSC hos Stark er en gevinst for FSC-mærket i Danmark, da det vil gøre udbuddet af certificerede produkter for den enkelte bygherre og forbruger langt bedre, end det er i dag. Stark er storleverandør til byggebranchen, og der er ingen tvivl om, at både brugen af og kendskabet til FSC-mærkede produkter vil vokse i forbindelse med Starks certificering, vurderer hun.

Fakta om FSC-mærkningen
FSC-mærkningen er med til at sikre, at:
- skoven drives bæredygtigt

- indfødte og lokalbefolkninger i skove verden over beskyttes

- indfødte er sikret ret til at bruge skovene, som de altid har gjort

- der kun ansættes lokale arbejdere

- lokalbefolkningen får en uddannelse i skovdrift

- en del af den samlede indtægt fra skoven bruges til at støtte lokalsamfundet

- skovarbejderne får forsamlingsret, så de kan danne fagforeninger

- skovarbejderne får en fair løn, sikkerhedsudstyr og andre sociale rettigheder

- dyr og planter, bliver bevaret og kan leve i deres naturlige omgivelser

Læs mere om FSC på www.fsc.dk

Fakta om PEFC-mærkningen
For at opnå en PEFC-certificering kræves det, at der er fokus på og en plan for:

- skovens foryngelse

- skovens struktur

- skovens drift – ved produktion og traditionelle driftstiltag

- skovens drift – naturbeskyttelse, vildtliv, friluftsliv, kulturhistorie og andre interesser.

- skovens socialøkonomiske funktioner og forhold

Læs mere om PEFC på www.pefc.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109