23948sdkhjf

Ny partner hos Kant Arkitekter

Kant Arkitekter har udnævnt arkitekt Uffe Bay-Smidt til ny partner for at styrke den positive udvikling, som virksomheden er inde i.
Uffe Bay-Smidt har været en del af Kant Arkitekter siden 2009. Gennem sine to år i virksomheden har han haft stor fokus på udvikling og har formået at åbne nye døre i markedet:

- Udnævnelsen af Uffe Bay-Smidt som partner i Kant Arkitekter understreger, at vi er i konstant udvikling, og at vi fortsat har fokus på at udvikle nogle af virksomhedens vigtigste strategiske områder, siger kreativ direktør og partner Anders Bay Holm og fortsætter:

- Uffe har de sidste par år bevist sit talent for at drive arkitektvirksomhed og tænke i nye baner. Derfor glæder det os, at han nu er med på holdet som partner.

Masser af potentiale at arbejde videre med
Uffe Bay-Smidt er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus og er desuden bygningskonstruktør fra BTH, Horsens. Han har en baggrund hos 3XN og LWDesign Group LLC, Dubai, hvor fokus har været rettet mod design og udvikling af hoteller, hotelapartments og luksusboliger.

Før ansættelsen hos Kant var Uffe Bay-Smith ansat som afdelingsleder hos Aart Arkitekter, hvor hans primære arbejdsområder var konkurrencer og udviklingsprojekter. Hos Kant Arkitekter fortsætter han som udviklingschef med fokus på strategi og innovation inden for almennyttige boliger og energirenoveringer:

- Kant Arkitekter har i mere end 30 år skabt arkitektur i Danmark og har erfaring på en lang række områder lige fra skolebyggeri, plejeboliger og institutioner til udviklingsprojekter for private investorer. Vi inde i en positiv udvikling og der er masser af potentiale, som vi skal arbejde videre med. Jeg er rigtig glad for at bidrage til udviklingen som partner i virksomheden, siger den nyudnævnte partner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094