Klumme: Vær opmærksom på ophavsretten
Chefjurist Preben Dahl fra Danske Arkitektvirksomheder giver her et indblik i forholdene omkring ophavsret i henhold til bygninger og projektmateriale.
Der synes at herske en vis usikkerhed om ophavsret, når det gælder bygninger og projektmaterialer udarbejdet af arkitekter. Det lader eksempelvis ikke altid til at det står klart, hvad det er en bygherre køber, når han betaler en arkitekt for at projektere et byggeri.
Selvfølgelig køber han retten til at lade en bygning opføre i overensstemmelse med det projekterede. En bygning han kommer til at eje med alle de rettigheder der følger heraf til at bruge, ændre, sælge eller sågar nedrive bygningen.
Men aftalen giver eksempelvis ikke bygherren ret til at sælge projektmaterialet videre eller opføre et identisk hus et andet sted, medmindre dette udtrykkeligt er aftalt. Disse rettigheder er en del af ophavsretten og den ligger hos arkitekten og er beskyttet af Lov om ophavsret.
Bygherrens betaling til arkitekten for projektering medfører ikke at ophavsretten overdrages. Bygherrens betaling til arkitekten er udelukkende betaling for arbejdsprocessen og det færdige resultat, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
Ophavsret er et aktiv som kan sælges, helt eller delvis. Overdragelse af rettigheder bør være specificeret i en skriftlig aftale og ske mod betaling. I nogle situationer kan en begrænset rettighed til et projektmateriale anses for overdraget, fx ved skiverådgivning, hvor brugsretten til et projekt efter omstændighederne kan anses for overgået til bygherren eller hvor et aftaleforhold afbrydes i overensstemmelse med ABR 89
En rettighed kan dog ikke overdrages. Denne ret kaldes for ”droit moral”, hvorefter ophavsmanden bl.a. har krav på - efter omstændighederne - at blive nævnt i forbindelse med sit værk. Begrebet ”værk” skal i denne sammenhæng forstås bredt: Arkitektonisk projektmateriale og det herudfra opførte vil i langt de fleste tilfælde have status af et værk.
Når vi snakker arkitektur, tegninger og bygninger, vil ophavsmanden derfor være arkitekten og dette uanset at bygherre og andre (fx ingeniører) har været involveret i processen. I modsætning til andre immaterialrettigheder, som fx patenter og varemærker, skal ophavsretten ikke registreres for at gælde. Ophavsret er noget man har, når man har frembragt et værk.
Det er derfor Danske Arkitektvirksomheders opfattelse at arkitekten bør nævnes som ophavsmand, når en artikel, en annonce eller et indslag i de elektroniske medier handler om en bestemt bygning. Men det sker jo langt fra altid, kunne man indvende. Nej, desværre. Men det forhold at ”droit moral” ofte ser ud til at blive krænket af såvel annoncører som journalister og redaktører er ikke det samme som at reglerne ikke længere gælder. En overskridelse af fartgrænsen på motorvejen er stadig en lovovertrædelse – også selvom de fleste bilister står sammen om at køre for stærkt.
Selvfølgelig hører det med i billedet at ”droit moral”-bestemmelserne ikke har været prøvet i retten når det gælder arkitektur og bygninger. Det skal dog ikke forhindre os i at opfordre alle parter til at prøve at være mere opmærksomme på ophavsretlige spørgsmål fremover.
