23948sdkhjf

Sjællands Universitetshospital når en milepæl

Den første bygning på Universitetshospitalet i Køge er netop færdig og er nu klar til brug. 

Første spadestik til bygningen blev taget 18. september 2017, og de næsten 4.100 nye kvadratmeter i to etager er nu klar til at blive taget i brug. 

- Projektet har overholdt rammen for tid, økonomi og kvalitet. Vi overholder standarden for certificeret miljøbyggeri, så vi er superglade for at nå denne milepæl, siger Annemarie Knigge, formanden for sygehusudvalget i Region Sjælland.

Allerede fra starten af 2019 vil bygningen danne en midlertidig ramme for den nye lægeuddannelse, og på sigt vil kontorer, konference- og mødefaciliteter for sygehuspersonale og forskere blive etableret her. I første omgang flytter Projektet for byggeriet af det nye Universitetshospital ind i lokalerne, mens byggeriet står på.  

I gang med 110.000 m2 i foråret
De kommende brugere af bygningen vil flytte ind i lokaler, hvor ventilation, temperatur og lys automatisk tilpasses vind og vejr. Bygningen lever op til standarden for certificeret miljøbyggeri jævnfør Green Building Council.

Projektgruppen bag byggeriet består af EK Entreprise, som totalentreprenør med IC Arkitekter og Øllgaard Ingeniører som underrådgivere.

Næste og største fase af byggeriet af universitetshospitalet indledes i løbet af foråret, hvor byggeriet af senge og behandlingsafsnit på 110.000 kvadratmeter påbegyndes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125