23948sdkhjf

Inwido opkøber Pro Tec Vinduer

Inwido, Nordeuropas største leverandør af vinduer og døre, kan i dag annoncere opkøbet af samtlige aktier i det danske familieejede vinduesfirma Pro Tec Vinduer A/S.
Pro Tec, der blev stiftet af Bjarne Haulrik i 1993, producerer og sælger vinduer og døre i træ/alu og træ/glasfiber, som afsættes til det danske og engelske marked.

Hos Inwido forventer man, at investeringen vil styrke koncernens platform med muligheder for udvidelse samt opnåelse af synergier inden for den nuværende organisation:

- Med opkøbet af Pro Tec opnår vi en tilgang til produkter, der ligger i toppen af markedet hvad angår design og energi, hvilket er vigtigt i et presset marked som vinduesmarkedet i Danmark. Samtidig opnår vi en tilgang til stor viden, som kan udnyttes – ikke kun i Inwido Denmark men også i resten af Inwido-koncernen, vurderer Mads Storgaard Mehlsen, der er adm. direktør i Inwido Danmark.

Hos Pro Tec, der beskæftiger ca. 140 medarbejdere, ser man frem til at blive en del af Inwido-koncernen, hvilket åbner nye muligheder for vækst i Holstebro-virksomheden, der i 2010 omsatte for godt 170 mio. kroner:

- Vi glæder os til samarbejdet med Inwido, og forventer os meget af de muligheder det byder på, herunder adgangen til en række nye salgskanaler. Som en del af Nordeuropas største vindueskoncern ser vi virkeligt gode muligheder for et frugtbart samarbejde, udtaler Pro Tec’s to direktører Nikolaj og Joakim Haulrik.

Handlen afventer nu den endelige godkendelse fra konkurrencestyrelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093