23948sdkhjf

Dansk Fermacell-chef træder op i hierarkiet

En intern rokade gennemføres i ledelsen hos fibergipsproducenten Fermacell.

Markedsdirektør Niels-Jørgen Pallesen tiltræder en ny stilling som regionsansvarlig for Nord-, Syd- og Vesteuropa og overtager dermed ansvaret for al salg i James Hardie for Skandinavien, BeNeLux, Frankrig, UK og Spanien.

Den ledige stilling som markedsdirektør i Danmark overtages af Jens Engbo Norddal, der bliver ansvarlig for Fermacell- og James Hardie-aktiviteterne på det danske marked. Han har hidtil været salgschef og overlader nu den post til den salgsansvarlige for Sønderjylland og Fyn, Hans Kjøller.

Ny ’go-to-market’-strategi
Med rokaderne ruster Fermacell sig til et begivenhedsrigt 2019, hvoraf de primære opgaver bliver fortsat med James Hardie samt etablering af et nyt europæisk setup for salg af fibergips og fibercement.

- Der er ingen tvivl om, at den succes, vi blandt andet har skabt på det danske marked igennem de seneste år, og i særdeleshed igennem de seneste tre år, hvor vi har kunnet fordoble omsætningen, er én af grundstenene i helt ny ’go-to-market’-strategi. Den vil vi i løbet af de næste år rulle ud over Europa sammen med introduktionen af en række nye produkter, siger Niels-Jørgen Pallesen i en pressemeddelelse.

Fermacell har de seneste år satset betydeligt på Skandinavien med lanceringen af produktserien Fermacell Acoustics, der er udviklet i samarbejde med designer Lars Vejen og akustiker Richard Ballinger

I foråret 2018 fik virksomheden ny ejer, da amerikanske James Hardie betalte i omegnen af 3,5 millarder danske kroner for at købe Fermacell ud af den tyske Xella-koncern.

Fermacells lederteam i Danmark vil fremover bestå af markedsdirektør Jens Engbo Norddal, salgschef Hans Kjøller, teknisk chef Claus Møller og marketingchef Anne-Mette Johansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095