23948sdkhjf

Tre teams skal byde på fremtidens Silkeborg

22 hold af rådgivere havde anmodet om prækvalifikation, da fristen for ansøgninger til parallelkonkurrencen om en masterplan for et kæmpe areal i Silkeborg midtby udløb.

Nu er tre hold udvalgt og skal over de kommende måneder komme med bud på, hvordan man kan styrke sammenhængen mellem Silkeborgs nærhed til natur og bylivet i byens midte.

- Det er meget kvalificerede teams, som har budt på opgaven, og som gerne vil være med til at udvikle et af Silkeborgs mest spændende og bynære områder. Vi har udvalgt tre teams, som repræsenterer en stærk og bred kombination af fagligheder og ikke mindst stor erfaring fra lignede projekter, siger borgmester Steen Vindum.

De tre teams

Bjarke Ingels Group, Tyréns, Urgent.Agency

Effekt Arkitekter, Trafikplan, Colliers International Danmark, WTM Engineers International, Simon Prahm (GAME), Kasper Larsen (Camp Adventure)

SLA, Colorcloud Studio, Ry Outdoor 365 / Festival, University of Stirling, Living Concepts, Morten Daugaard, Ole B. Jensen

Masterplanen skal gøre arealerne langs Søfronten tilgængelige for borgere og besøgende i Silkeborg og give plads til forskellige former for kulturel aktivitet. Samtidig skal planen sikre en bedre sammenhæng mellem Søfronten, Papirfabrikken og Havnen.

Med parallelkonkurrencen ønsker Silkeborg Kommune og Realdania blandt andet at finde frem til den bedste placering af et muligt fremtidigt Museum Jorn, så det indgår i et velfungerende bymiljø.

Masterplanen skal samtidig skabe sammenhæng og balance mellem de mulige projekter på arealerne. Ud over et nyt museum kan det for eksempel være en bypark, et søbad, boliger, veje, stier og broer. På Havnen har man planer om en ny Hjejledok.

Planen skal desuden vise, hvordan søen og havnen og de fremtidige byfunktioner kan forbindes med stier til Torvet og gågaderne i midtbyen.

Konkurrence i to faser
Konkurrencen gennemføres i to faser mellem november 2018 og april 2019.

I første fase skal de tre teams udarbejde en overordnet analyse af bymidten og tænke placeringen af et nyt Jorn-museum og andre aktiviteter som for eksempel et nyt søbad, et grønt byrum samt fritids og vandaktiviteter ind i en samlet plan.

Anden fase tager afsæt i anbefalingerne fra fase 1. Her skal de tre teams levere en samlet masterplan for søfront- og havnearealerne. Masterplanen bliver et vigtigt grundlag for den videre proces om at etablere et eventuelt nyt Jorn-museum, og planen vil danne grundlag for beslutning om fremtidige lokalplaner og anlæg. Masterplanen skal desuden bidrage til at skabe investeringssikkerhed og overblik over de reelle bygge- og anlægsmuligheder på arealerne ved Søfronten og Havnen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11