23948sdkhjf

Aarhus arbejder med allerede på letbane-udbygning

Selvom første etape af den kommende letbane først ventes færdig i 2015, er parterne bag allerede i fuld gang med planlægningen af de næste etaper.
I forbindelse med planlægningen af den østjyske letbane er der udpeget i alt 11 udbygningsetaper.

Heraf er de fem inden for Aarhus Kommune, mens seks går til til henholdsvis Skanderborg, Galten, Silkeborg, Hinnerup, Hadsten og Randers.

Peger på tre mulige linjer
Letbanesamarbejdets politiske følgegruppe, der består af repræsentanter fra de otte østjyske kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik, lagde for nylig sidste hånd på sit forslag til etablering af tre mulige nye strækninger i etape 2.

Det drejer sig her om linjerne Lisbjerg-Hinnerup, Aarhus-Hasselager-Skanderborg og Aarhus-Brabrand. I forslaget er bl.a. driftsøkonomi, pendling og fremtidig byudvikling blevet undersøgt.

Hos Midttrafik vurderer Ole Sørensen, leder af Letbanesekretariatet, at alle de tre linjer er realistiske pga. den eksisterende og planlagte byudvikling langs strækningerne:

- Det er helt sikkert, at driften er bedst i de områder, der ligger tættest på Aarhus, fordi letbanen her ventes at få flest passagerer. Men alle de tre forslag til linjer til etape 2 ser ud til at have en driftsøkonomi, der samlet kan gøre dem til en fornuftig samfundsmæssig investering, siger han.

Læs mere på www.midttrafik.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078