23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Inwido, Niras og Realdania

Inwido
Klaus Henrik Andersen, 53 år, er ansat som HR-konsulent hos Inwido i Aalborg. Her skal han primært stå for HR-relaterede opgaver for KPK Døre og Vinduer og Outrup Vinduer & Døre, som begge er en del af Inwido-koncernen.

Klaus har mange års praktisk erfaring i at arbejde med mennesker og kommer senest fra en stilling som vejleder og underviser på Thy-Mors HF & VUC. Derudover har han tidligere været vejleder og coach på Thisted Daghøjskole samt rådgiver og konsulent ved HK i Aalborg.

Niras
Jens Amdisen, 58 år, er ansat hos Niras som chefrådgiver. Han kommer fra en stilling som intern bygherrerådgiver i Legos projektafdeling og har tidligere været ansat som bygherrerådgiver i Cowi.

Med udgangspunkt i sin specialistviden inden for betonrenovering har Jens Amdisen været involveret i en lang række renoveringsprojekter på især svømmebade, parkeringsanlæg, havnekonstruktioner, vandværker og andre bygværker, og han har været udstationeret i Saudi Arabien og arbejdet i Dubai, Marokko, Thailand, Ungarn og senest Mexico.

Hos Niras skal Jens Amdisen yde bygherrerådgivning på internationale projekter og projektledelse i forbindelse med en fabriksudvidelse i Mexico.

Realdania
Lis Ravn Ebbesen, Kolding, Lotte Thøgersen, uddannelses- og forskningschef, Vejle Øst, Simon Kruse, elektriker, boligudlejer, Fredericia og Søren Brixen, adm. direktør, Bredsten er valgt til Realdanias repræsentantskab.

Cirka 450 medlemmer og gæster fra Realdanias valggruppe Område 5, der omfatter kommunerne Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle, deltog i valgmødet i Vingsted hotel & konferencecenter i Bredsten ved Vejle.

Realdania er en forening med medlemsdemokrati, som arbejder filantropisk på basis af sin investeringsvirksomhed.

Alle, der enten selv ejer fast ejendom eller er udpeget af en juridisk person, f.eks. er repræsentant for en almen boligorganisation eller andelsforening, kan blive medlem af Realdania. Foreningen har cirka 150.000 medlemmer.







Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126