23948sdkhjf

OBH-Gruppen vender minus til plus

En effektiv kriseplan har forbedret resultatet med næsten 30 mio. kroner i selskabet bag OBH Rådgivende Ingeniører og OBH Ingeniørservice.
OBH-Gruppen fik følgerne af den internationale finanskrise at mærke, da koncernens primære markeder – rådgivning inden for byggeri og huseftersyn og energimærkning – næsten gik i stå i efteråret 2008:

- Når det er lykkedes at komme igennem ikke bare et men to turbulente år, så skyldes det, at vi hurtigt satte en kriseplan i værk. Vi lukkede urentable kontorer og gennemførte omfattende besparelser, ligesom vi måtte afskedige et stort antal medarbejdere. Nu ser vi resultatet af vores ”turn around”, siger Steen Hansen, adm. direktør i OBH Ingeniørservice.

Han betegner overskuddet som beskedent men glæder sig over, at selskaberne i årets sidste otte måneder har realiseret et positivt resultat på over 5 mio. kroner før skat.

Øget omsætning
Omsætningen i 2010 var på 123 mio. kroner, og det er fortsat OBH Ingeniørservice, der bærer den største del af aktiviteten med en omsætning på 79 mio. kroner.

Blandt selskabets største opgaver har været energimærkning af landets universiteter, ligesom efterspørgslen på tilstandsrapporter og energimærker har været jævnt stigende – både fra det private marked og erhvervsmarkedet.

I 2. halvår 2010 er der tale om en stigning på 15 % sammenlignet med samme periode i 2009.

Rådgiver for Ikea
OBH Rådgivende Ingeniører har i 2010 afleveret en lang række markante byggerier med Ikea Aalborg som det mest prominente. Selskabet er i øvrigt netop nu i gang med at renovere og ombygge Ikeas varehus i Taastrup. Det er tredje gang, at OBH fungerer som totalrådgiver for Ikea i Danmark.

OBH Rådgivende Ingeniører omsatte i årets løb for 44 mio. kroner. Også her er der tale om en stigende omsætning i 2. halvår 2010 i forhold til samme periode 2009. Stigningen er på 5 %.

I gennemsnit beskæftigede OBH-Gruppen A/S 161 medarbejdere mod 219 året før. Pr. ultimo året er der ansat ca. 200.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097