København mangler plads
Selvom byggeriet kører på lavt blus lige nu, vil der ikke være mere plads til byudvikling i København om 20 år. Det mener Jonas Sangberg, partner og daglig leder hos Polyform.
Af Rasmus Gregersen
Kigger man på Københavns areal, så er omkring 10 km², svarende til ca. 10 % af byens areal, potentielle områder for byudvikling. Det er inkl. de allerede reserverede områder i kommunens rækkefølgeplan frem til 2018 og udviklingen af Nordhavnen.
Det svarer til, at man kan fortætte København med ca. 75.000 boliger eller øge kommunens indbyggertal med ca. 150.000 personer samt skabe plads til omkring 75.000 nye arbejdspladser, såfremt man udbygger med samme tæthed som på brokvarterene, hvor der bibeholdes et boligareal på 42 m2 pr. person, og der samtidig ikke udvikles på fredede arealer.
Kigger man på den aktuelle befolkningstilvækst i København på ca. 12.000 mennesker pr. år, vil disse udviklingsmuligheder være fuldt udbyggede omkring år 2035. Medmindre man begynder at inddrage fredede og rekreative arealer i byudviklingen.
Fortæt den eksisterende by?
Det er derfor nødvendigt at kigge på, hvordan vi mest optimalt udvikler København. En af mulighederne er at bygge tæt. I denne mulighed ligger der et enormt bæredygtighedspotentiale, for al forskning viser, at det at bygge tæt er det mest bæredygtige.
Ved at øge bebyggelsesprocenten og bygge imellem eller ovenpå eksisterende byggerier samt ved at omdanne loftsrum til boliger, kan der skabes flere kvadratmeter til bolig i byen. En anden mulighed er flere husbåde langs byens mange øde kajstrækninger, men det er ikke noget som fylder i det store regnskab. Det er derfor svært et se andre løsningsmuligheder end den samme, som man brugte i 1856. At skaffe mere plads ved at udvide byens areal.
Den blå fingerplan
Men hvad er der så af muligheder, når Københavns Kommunes areal er ved at være fyldt ud, udover at fortætte de eksisterende byområder? Ser man på et kort over byen, så fremstår det klart, at Fingerplanen fra 1947 er fyldt godt ud rundt om København, og at der derfor kun er en vej at gå: Mod øst ud i Øresund.
Her ligger en oplagt mulighed for at skabe en blå fingerplan, som vil kunne rumme mange nye boliger og arbejdspladser meget tæt på centrum. En række nye holme som vil kunne rumme moderne boliger og arbejdspladser bygget med høj bebyggelsestæthed tænkt sammen med moderne infrastruktur. En ny bydel i Købehavn tæt på Øresund og med høj herlighedsværdi.
Lavvandede områder ud for kysten vil, efter at Nordhavnen er fuldt udbygget, kunne fyldes op med overskudsjord fra de næste 20-30 års byggeri. På den måde vil der kunne udvikles områder til flere boliger og arbejdspladser i Købehavn. Så København også har plads til at huse de næste mange generationer, der ønsker at flytte til byen. Endvidere vil der i projektet kunne indtænkes foranstaltninger til beskyttelse af resten af København mod kommende havstigninger og derved spare rigtig mange investeringer, som Købehavn, som lavtliggende by, står overfor at skulle lave de mange kommende år.
Grøn transport
En løbende fortætning af København på mange 100.000 mennesker vil udfordre det allerede belastede trafiksystem i København. Det er derfor vigtigt at indtænke det overordnede trafiksystem i en sådan udvikling.
Ud over at forsætte med at give cyklelister bedre muligheder for at komme sikkert frem, samt at udbygge metroen og etablere en betalingsring rundt om byen, vil der også ligge et potentiale for en ny sydgående havnetunnel i forbindelse med en udvikling af Københavns østkyst.
For en ændring af Ring O2’s forløb ligger lige til højrebenet. Ved at forsætte den planlagte havnetunnel til Nordhavnen og videre sydpå til de nye opfyldninger vil Lyngbyvej kunne kobles direkte med E20 ved Lufthavnen/Øresundsforbindelsen uden om centrum i stedet for en nord-sydgående havnetunnel gennem havnebassinet. Dette vil kunne minimere meget trafik og trængsel gennem indre by. Sammen med en forsat udvikling af metroen skaber dette store energibesparelser på transport.
Beboerne i forstæderne til København bruger i dag 80 % mere energi og CO2 på transport end beboerne i København. Ved at fortætte og øge indbyggerantallet i København vil man derfor spare store mængder af energi på transport. Det er derfor, at Hong Kong er en af vkerdens mest bæredygtige byer, når det gælder transport.
Kilde: Jonas Sangberg, Polyform Arkitekter
