23948sdkhjf

Odense-entreprenør på vej med stort udviklingsprojekt

Op mod 250 nye boliger er på vej ved Skaboeshusevej i Nyborg.

Det 15 hektar store område dannede i årtier dannede ramme om en institution for handicappede og blev sidste år solgt til 5E Byg, som over de kommende måneder tager hul på nedrivningen af de eksisterende bygninger.

De fleste af de eksisterende bygninger fjernes og erstattes af ny bebyggelse. De arkitektoniske ambitioner er høje for det nye boligområde, som opføres tæt på skov og hav.

Schmidt Hammer Lassen står bag helhedsplanen for det nye boligområde, der får navnet ”Strandhøjen”, bebygges med en blanding af rækkehuse og lejligheder i op til fire etager. Der er også planer om at bygge et stort fælleshus i tre etager, der er er tænkt som omdrejningspunkt for fællesskaber på kryds og tværs af de kommende beboere.

Ifølge Fyens Stiftstidende har 5E Byg til hensigt at stå for en del af byggeriet selv, mens andre dele skal udvikles af investorer. Før de er fundet, og lokalplanen udarbejdet, kommer den endelige plan for Strandhøjen ikke på plads.

- Vi er sådan set åbne for hvad som helst – hvad enten det kommer fra en gruppe mennesker, eller det kommer fra en pensionskasse, siger direktør René Larsen fra 5E Byg Nyborg til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096