23948sdkhjf

Arkitektfirma jagter boligprojekter: Opretter ny chefstilling

Link Arkitektur har ansat Kristina Jordt Adsersen i en nyoprettet stilling som segmentchef for boligbyggerier.

Hun kommer fra en stilling som segmentleder for By & Bolig hos Zeso Architecture og var inden da partner og medstifter i arkitektfirmaet Mutopia.

- Vi er stolte over at få Kristina med på vores hold, og vi glæder os til at drage nytte af hendes store erfaring og omfattende netværk inden for boligbyggeri, siger administrerende direktør Kirsten Anker Sørensen.

Den nye segmentchef får ansvaret for at drive en planlagt vækst inden for boligbyggeri og glæder sig til den nye udfordring:

- Link Arkitektur er en ambitiøs og visionær, international virksomhed, der satser tungt på udvikling af viden og udfoldelse af arkitektfaglighed i stor skala. Derfor ser jeg det som en fantastisk mulighed for mig til at forløse mine faglige og forretningsmæssige ambitioner sammen med et utrolig stærkt hold af nye kolleger, siger Kristina Jordt Adsersen.

Link Arkitektur beskæftiger godt 470 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Virksomhedens danske forretning bygger i vid udstrækning på det tidligere Aarhus Arkitekterne, som blev opkøbt i 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094