23948sdkhjf

Nyt om navne: Bjerg Arkitektur ansætter BIM-manager

Arkitektfirmaet har ansat bygningskonstruktør Martin Romby Larsen, der får til opgave at implementere nye BIM-teknologier og videreudvikle firmaets digitale platforme i Danmark og Polen.
Byggeri og teknologi har altid tiltrukket Martin Romby Larsen, og der var ingen vaklen, da han efter folkeskolen valgte det tekniske gymnasium i Holstebro og blev en af landets første studenter med byggeri og energi som højniveaufag.

Efter afsluttet uddannelse som bygningskonstruktør ved UCN i Aalborg i 2009 blev Martin Romby Larsen ansat på UCN som timelærer ved konstruktøruddannelsen og siden som autoriseret autodesk instruktør ved UCN’s bredt udbudte kurser i ’Revit Architecture’.

I starten af 2010 kunne han føje jobbet som Betatester hos Autodesk til cv’et, og i november sidste år blev han – blandt andet som projektkonsulent på Musikkens Hus i Aalborg - koblet på opbygningen af UCN’s nye Center for Byggeri og Business med speciale i BIM teknologier.

Med ansættelse som BIM-manager hos Bjerg Arkitektur fortsætter Martin Romby Larsen målrettet ud af spydspidsens røde tråd med ansvar for at implementere nye BIM-teknologier og videreudvikle virksomhedens digitale platforme. Den første opgave bliver at løfte arkitektfirmaets polske tegnestue i Warszawa op i ’danske’ digitale omdrejninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089