23948sdkhjf

Tyskere køber 14.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen har netop indgået aftale med den tyske ejendomsinvestor GLL om salg af to erhvervsejendomme i Carlsberg Byen.

Begge bygninger, Harild Hus på ca. 7.700 kvadratmeter og Købke Hus på ca. 7.000 kvadratmeter, er allerede blevet udlejet til hhv. det internationale konsulenthus Accenture og den internationale kontorkæde, Spaces.

- Handlen er udtryk for den store efterspørgsel, vi oplever på erhvervsbygningerne i Carlsberg Byen. Der var flere interesserede købere, men vi fandt hurtigt et godt fodslag med GLL, som havde sat sig godt ind i Carlsberg Byen og delte vores visioner for områdets udvikling, siger adm. dir. i Carlsberg Byen, Jens Nyhus, i en pressemeddelelse.

Carlsberg Byen har på nuværende tidspunkt solgt 95 procent af de erhvervsejendomme, der er udbudt til salg. Når området står færdigt i 2024, vil det indeholde 250.000 kvadratmeter erhverv, hvoraf de 45 procent på nuværende tidspunkt er solgt.

 - Carlsberg Byen er inde i en fase lige nu, hvor vi går fra at være et udviklingsområde til at blive et bykvarter. Vi runder i år beboer nummer 1.000, Europaskolen åbner, flere virksomheder flytter ind, og så åbner Hotel Ottilia omkring nytår, hvilket naturligvis bidrager til at tiltrække både lejere, men også investorer til området, siger Jens Nyhus.

En helt fantastisk lokation
Spaces flyttede ind i Købke Hus den 1. oktober og tilbyder multifunktionelle kontorer med plads til flere hundrede medarbejdere og fællesskaber på tværs af brancher.

Afdelingen på Ny Carlsberg Vej er den første i Danmark, og ifølge medstifter, Martijn Roodink, ser man et rigtig godt match mellem Spaces-konceptet og Carlsberg Byen:

- Vi ønsker begge at skabe nye og utraditionelle måder at gøre tingene på. Hos Spaces redefinerer vi måden, man arbejder på. Blandt andet ved at tilbyde fleksible omgivelser af kontorer, mødelokaler med mere, der deles blandt vidt forskellige virksomheder på tværs af en lang række forskellige brancher. Carlsberg Byen har samtidig en helt fantastisk lokation, stemning og historie, som vi gerne vil være en del af, siger han.

Med et lejemål på 4.543 kvadratmeter fordelt over fire etager tilbyder Spaces et kontorfælleskab med 370 fleksible kontorpladser fordelt over 102 kontorer, fem mødelokaler, 354 kvadratmeter business lounge og en fantastisk tagterrasse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1