Vil udvide butikscenter med 5.000 m²
Partselskabet BornholmInvest, der driver SnellemarkCentret i Rønne, har lanceret byggeplaner, der vil udvide centrets areal med en tredjedel.
Bornholm.nu skriver torsdag, at BornholmInvest er klar med et nyt byggeprojekt, der skal øge centrets samlede areal med næsten 5.000 m², heraf 920 m² kælder.
Bornholm.nu har talt med arkitekt Lars Thomsen fra Tegnestuen LT i Svaneke, der har stået for at udarbejde skitseprojektet, og han fortæller, ombygningen også vil give plads til boliger samt kontorer til liberale erhverv.
Det er endvidere planen at etablere et parkeringshus med plads til 200 biler.