23948sdkhjf

Udfordringerne fortsætter for Spæncom

Det netop offentliggjorte 2009/10-regnskab vidner om stærkt faldende omsætning og et underskud på 117 mio. kroner. I 2011 forventer ledelsen et nyt negativt resultat.
Byggeriets krise slog igennem med fuld effekt hos Spæncom i det forgangne regnskabsår, der dækker en periode på 18 måneder frem til udgangen af 2010.

Selskabet gik ind til året med en meget lav ordrebeholdning på 145 mio. kroner, og den efterfølgende tilgang viste sig at blive meget beskeden.

Udviklingen medførte yderligere tilpasninger af kapaciteten, midlertidige fabrikslukninger og en reduktion af medarbejderstaben på 200 mand.

Ikke tilfredsstillende
Det lave prisniveau og den vigende ordreindgang har medført, at Spæncoms omsætning, trods det forlængede regnskabsår, faldt med hele 41 % til 406 mio. kroner sammenlignet med 2008/09.

Resultatet efter skat er et underskud på -117 mio. kroner mod et overskud på 28,5 mio. kroner i 2008/09:

- Resultatet er – selv på trods af de meget udfordrende markedsbetingelser – ikke tilfredsstillende, oplyser ledelsen, som dog samtidig hæfter sig ved, at koncernen fastholder positionen som en foretrukken samarbejdspartner blandt kunderne, og at arbejdsmoralen er forblevet på et tilfredsstillende niveau trods de omfattende afskedigelser.

Samtidig fremhæves det, at koncernen med det nye ejerskab har fået tilført yderligere teknologiske muligheder og evner til at komme styrket ud af den økonomiske krise.

Forventninger til 2011
Med baggrund i den lave aktivitet i branchen og det fortsat lave prisleje vil også regnskabsåret 2011 blive en stor udfordring. Spæncom forventer således, at netttoomsætningen vil falde 370 mio. kroner.

I modsætning til tidligere er kapaciteten nu tilpasset og derfor forventer ledelsen, at koncernen vil komme ud et lille positivt resultat før renter, skat, afskrivninger og amortisering (EBITDA). Resultatet før skat og renter (EBIT) ventes dog igen at blive negativt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11