23948sdkhjf

Salget af Hansen Group er annulleret

Problemer med finansieringen har fået kapitalfonden Active Finance Management til at trække sit køb af Hansen Groups facadefabrikker tilbage.
I januar offentliggjorde Hansen Group og indehaver Hans Kolby Hansen, at koncernen var nået til enighed med den svenske kapitalfond Active Finance Management om et salg af facade-aktiviteterne, der står for en omsætning på ca. 600 mio. kroner.

Nu viser det sig imidlertid, at handlen ikke bliver til noget alligevel, og det vækker ærgrelse hos familien Kolby Hansen, som dermed må droppe et planlagt exit fra virksomheden:

- Der er ingen handel. Køber har trukket sig, fordi handelen og de planlagte tiltag ikke kunne finansieres. Det er naturligvis skuffende for os, men hvis der er problemer med finansieringen af ekspansionen, så er det naturligvis bedst, at der ikke er en handel. Nu er vi i familien blevet enige om, at vi tager endnu en tørn, siger Hans Kolby Hansen til dagbladet Børsen.

Ud over facadeaktiviteterne i Danmark og fem andre lande omfatter Hansen Group de engelske virksomheder Hansen Glass, Glassprocessing Wolverhampton og Accent Hansen samt vinduesproducenten X-frame i Skive. Herudover har koncernen tidligere annonceret, at to opkøb i hhv. Holland og Norge er undervejs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062