23948sdkhjf

BIG vinder stort projekt i Sverige

Sammen med svenske Spacescape og Grontmij har Bjarke Ingels Group vundet konkurrencen om en ny masterplan for et 580.000 m² stort område ved den svenske hovedstad.
BIG, Grontmij og Spacescape er vinderholdet bag masterplan-konkurrencen om "Stockholmsporten", der skal skabe en smuk og indbydende ankomst til Stockholm ved den kommende super-motorvej 15 km nord for hovedstaden.

Konkurrencens hovedformål har været at finde det bedste forslag til den landskabelige bearbejdning af området omkring vejarealerne ved Stockholmsporten, hvor de europæiske motorveje E14 og E4 snart flettes sammen til Sveriges hidtil største infrastrukturprojekt.

Binder kvarterer sammen
Den kommende sammenfletning af motorvejene skaber en fysisk og visuel barriere ved at opdele området i fire kvarterer på i alt 580 000 m².

BIGs forslag, ”Energidalen”, forbinder disse på en uhierarkisk og demokratisk måde gennem en kontinuerlig cirkulær cykel- og gangsti.

Langs stien vil offentligt tilgængelige bygninger og faciliteter som shopping- og sportscenter, en hammam og moské tiltrække besøgende fra nær og fjern. Stien omringer Energidalen, der som en vifte af park af skove, vådområder, græsplæner og kuperet terræn skaber en mangfoldig og spændende oplevelse for de besøgende:

- Traditionelt skærer motorveje de omkringliggende områder op i isolerede kvarterer – i gode sider og dårlige sider. Vores største udfordring var i et landskabeligt greb at genforene de fire kvarterer omkring sammenfletninge, forklarer Jakob Lange fra BIG.

Svævende pejlemærke
Det kommende område skal fungere som en hovedindfaldsvej og byport til Stockholm. Her vil en reflekterende sfære svæve over landskabet og spejle byen som den er, mens bilisterne får en 180 graders udsigt over området på vej ind og ud af Stockholm.

30 % af sfæren er dækket af solvendt fotovoltaisk film og producerer hermed tilstrækkelig energi til at svæve, samt forsyne 235 huse i nærområdet med elektricitet. Den svævende sfære er et foranderligt pejlemærke, som markerer ankomsten til byen og reflekterer de skiftende årstider og bylivet, der tager form omkring den.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11