23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra ISC, Niras, Deas og Glostrup Kommune

ISC
Erling Simonsen, civilingeniør og IT-chef, kan fredag 24. august fejre 40 års jubilæum i ISC Rådgivende Ingeniører A/S. Erling Simonsen kom direkte som kandidat fra Danmarks Tekniske universitet og var med fra EDB’ens fødsel og har været firmaets primus motor i både CAD- og CAE aktiviteter lige fra 1970´erne. Han har forestået firmaets net-implementering for syv danske afdelinger samt sikret, at firmaet altid har været i front med anvendelse af ny teknologi.

Parallelt med EDB-aktiviteterne har Erling Simonsen deltaget i projektering af containerkraner, skorsten, cementfabrikker, hangarer, kraftværker mv., som ISC har haft ansvaret for.

Niras
Mia Halberg Homann, 29 år og civilingeniør i bygningsdesign, er ansat hos Niras. Mia kommer fra et job hos Rambøll, hvor hun arbejdede med økonomiopfølgning og fremdriftsrapportering på større anlægsprojekter.

Under sin uddannelse var Mia på et udvekslingsophold på California Polytechnic State University, hvor hun udbyggede sin viden inden for bygningsdesign med kurser om projektledelse af byggeprojekter.

Første opgave i Niras er et projekt for Forsvaret, hvor man ved hjælp af priskalkulationer kan forudse behov for vedligehold af bygninger ti år frem i tiden.

Deas
Kirsten Cleyton, kundechef i ejendomsforvaltningsselskabet Deas, fylder 60 år torsdag 23. august.

Kirsten har en lang karriere i ejendomsbranchen: Hun begyndte sin karriere hos Advokaterne Vingårdshus, som i 2004 blev opkøbt af Kuben Ejendomsadministration. Her arbejdede Kirsten som kundechef indtil 2010, hvor selskabet blev opkøbt af det daværende Dan-Ejendomme, nu Deas.

I dag arbejder Kirsten som kundechef i Deas’ afdeling i Aalborg, hvor hun har det overordnede ansvar for at sikre tilfredse kunder og indgå nye aftaler med såvel ejer- og andelsboligforeninger som ejendomsinvestorer.

Glostrup Kommune
Martin Roed, 47 år, er ansat som direktør for Miljø & Teknik samt Sundhed & Velfærd i Glostrup Kommune.

Martin Roed er cand. polit. fra Københavns Universitet i 1995 og har tidligere bl.a. været økonomom, it-chef og ledelseskonsulent i Høje-Tastrup Kommune, chefkonsulent i KMD og senest vicedirektør på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune.
Kilde: Danske Kommuner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141