23948sdkhjf

Nyt Hummel-domicil på Aarhus Havn

Over 100 medarbejdere flytter til efteråret ind i ”ubådshallen” i DOK8000-området på Aarhus Havn. Olav de Linde står for ombygningen.
Hummel har brug for mere plads og flytter derfor fra Viby til den såkaldte ”Mellemarm” på havnen i Aarhus.

Med flytningen, der finder sted i september/oktober, har virksomheden valgt et område, som i disse år er ved at udvikle sig til en flot havnefront med bl.a. det kommende Multimediehus og nye, åbne havnepladser:

- En meget positiv vækst gennem de seneste år har gjort, at vi ikke længere kan være i vores nuværende hovedsæde. I nye lokaler på Aarhus Havn får vores over 100 medarbejdere optimale vilkår – og det giver virksomheden et solidt udgangspunkt for øget vækst i de kommende år, siger adm. direktør Søren Schriver.

Nyt liv efter værftsepoken
Hummels nye hovedsæde på Aarhus Havn omfatter samlet mere end 3.000 m², og det er Byggeselskab Olav de Linde, der står ombygning og indretning af ejendommen:

- Vi er utroligt glade for at kunne byde Hummel velkommen på Aarhus Havn, og vi opfatter Hummels beslutning om at flytte ned i DOK8000-området som et stort skulderklap og en blåstempling af vores arbejde og vision om at skabe nyt liv efter værftsepoken på Aarhus Havn. Hummel understøtter således den særdeles positive erhvervsudvikling, hvor fokus især har været på design og mode, siger byggeselskabets direktør for udvikling, Ole Byriel.

Klyngeprojektet DOK8000 omfatter hele det tidligere Århus Flydedok på mellemarmen, og ifølge Olav de Linde går det så godt med at tiltrække designere og modevirksomheder til kajen, at man snart kan melde alt udsolgt.

Læs mere om DOK8000 på www.olavdelinde.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094