23948sdkhjf

Gellerup: Nu er der slået hul i belastet blok

Rejsegilde på stort projekt i Aarhus
I det belastede Gellerup-område med 23 boligblokke i Aarhus er der nu for alvor kommet gang i den renoveringsplan, som skal give området et stort løft.

Blok B4 er første projekt i renoveringsplanen, og her har Brabrand Boligforening sammen med totalentreprenøren JCN Bolig netop fejret rejsegilde på pilotprojektet.

I blok B4 er der slået hul igennem blokken, så det bliver en port i Gellerup og skaber synlighed til området. Hullet skal laves for at skabe en vej ind i området, men hullet og vejen er meget mere end det: Hele blokken bliver en port med en strålende lysskulptur som er fem etager høj og bred nok til, at en gade føres igennem, oplyser JCN Bolig.

Opgangen og elevatoren bliver flyttet ned, så man i stedet for små, lukkede indgangspartier får gennemlyste, dobbelthøje rum og et trappetårn, der fungerer som lysmast. Samtidig med at hele facaden får et løft, renoveres alle boligerne til topmoderne lejligheder med nye badeværelser, nye varme- og ventilationsinstallationer og nye vinduer.

En 90 ton tung stålramme er løftet på plads i porten. Rammen skal bære de betonelementer som danner base for de nye lejligheder, der ligger over porten.
.
Byggeprojektet på Gudrunsvej 38-46 omfatter 92 renoverede lejligheder og opførelse af ni nye. Alle boligerne forventes at være klar til indflytning i november 2018

Projektets arkitekt er Vandkunsten & Transform, mens Moe Rådgivende Ingeniører er tilknyttet som ingeniør.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094