23948sdkhjf

Casa sælger midtjyske OPP-projekter

Casa Group har med virkning fra den 28. juni 2018 overdraget parkeringshusene ved regionshospitalerne i Horsens og Silkeborg samt universitetshospitalet i Skejby sammen med den tilhørende parkeringsdrift til pensionsselskabet PenSam.

Det oplyser Casa i en pressemeddelelse.

Ifølge direktør Per Hansen er salget et resultat af en bevidst og målrettet strategi om at afhænde p-husene til en mere langsigtet investor.

- Arbejdet startede for syv år siden, og målsætningen er nu lykkedes til fulde. Det er vi naturligvis utrolig glade for og tilfredse med, siger han.

Alle p-husene er opført i henhold til OPP-aftaler mellem Region Midtjylland og OPP-leverandøren.  Apcoa Parking fortsætter som operatør, mens Deas vil forestå den øvrige drift og vedligeholdelse. Ejerskiftet får således ikke væsentlig betydning for driften.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11