23948sdkhjf

Nyt regnskab: Troldtekt fortsætter fremgang

Det er en hastigt øget efterspørgsel, som her og nu får loftspladeproducenten Troldtekt til at udvide i Troldhede i Vestjylland.

Med fuldautomatisk produktion på 12.000 nye kvadratmeter.

Og den hastigt øgede efterspørgsel kan også ses i et netop offentliggjort regnskab.

Resultatet før skat er steget med lige knap 9 mio. kr. og lander på 43,3 mio. kroner.

Det er 5. år i træk, at Troldtekt viser fremgang på bundlinjen.

Hvis virksomheden sidste år havde en klage, var det over pladeproducentens vigtige landbrugssegment. Byggeriet i landbruget har længe været i stilstand. Det ændrede sig i 2017, skriver Troldtekt i årsrapporten.

Og den udvikling lader til at fortsætte:

- På grund af politisk bestemte tilskudsordninger til landbruget, forventes en vækst i byggeaktiviteten i landbrugssektoren for 2018, skriver Troldtekt-ledelsen.

Som i øvrigt også anfører, at investeringsniveauet var højere i 2017 end i 2016.

Building Supply har forsøgt at få en kommentar til regnskabet fra adm. direktør Peer Leth.

Troldtekt A/S (koncernresultat)
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 125 107
Resultat af primær drift 43,8 34,7
Resultat før skat 43,3 34,5
Årets resultat 34 26,7
Balancesum 251 194
Egenkapital 150 126
Antal ansatte 91 87
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094