23948sdkhjf

Opmåling og kalkulation smelter sammen

Håndværkere og entreprenører kan høste store gevinster af digitale sammenkoblinger, lyder det fra Dansk Byggeri
Opmålingsprogrammet Planswift, der er en amerikansk pendant til bl.a. Bluebeam, har koblet sig på kalkulationsprogrammet Sigma. Det betyder, at kalkulationen i Sigma er smeltet direkte sammen med mængdeudtræk fra PDF-tegninger i Planswift.

Hos Dansk Byggeri ser chefkonsulent og underviser i kalkulation- og byggestyringskurser, Flemming Grangaard, at håndværkere og entreprenører kan høste store gevinster med den type af digitale sammenkoblinger.

Chefkonsulenten peger på, at det der gør det særdeles aktuelt er, at der stadig er mange udbud, hvor der ikke er elektroniske tilbudslister med mængder, bl.a. fordi nogle bygherrer er gået helt væk fra at udbudsmaterialet indeholder tilbudslister med mængder.

- Når data med mængdeudtræk fra tegninger flyder frit mellem opmålingsprogrammer og kalkulationsprogrammer, så kan beregnere i fremtiden opnå store tidsbesparelser og samtidig minimerer risikoen for fejl markant - bl.a. fordi de ikke længere skal lave mængdeudtræk fra tegninger i hånden eller overføre manuelt til kalkulationsprogrammet, siger Flemming Grangaard.

Integrationer med apps
Med Planswift og Sigma integrationen er det to af verdens helt store programmer inden for opmåling og kalkulation, der nu er smeltet sammen. Planswift har flere end 60.000 brugere i 60 lande, og er derved en af de mest foretrukne løsninger inden for digital mængdeudtræk fra tegninger.
- Integrationen mellem Sigma og Planswift giver kalkulation en helt ny dimension - både når det handler om digitale arbejdsgange, men i lige så høj grad i forhold til risikominimering og derved større sikkerhed for præcise beregninger, siger Thomas Kolenda fra Sigma Estimates.

Han peger på, at ved at ekskludere manuelle arbejdsgange og i stedet automatisere, opnår beregnere langt større sikkerhed for at afgive skarpe tilbud.
Planswift integrationen er lavet som en Sigma App, som en kosekvekvens af, at Sigma Estimates har åbnet helt op for, at data flyder frit mellem Sigma programmet og andre systemer. Det giver stor værdi til Sigma løsningen, men selvfølgelig også til app partnerne, der med integrationer også kan forbedre deres egen løsning markant.

- En app som f.eks. Planswift til Sigma udvider mulighederne på samme måde som en app til en smartphone. I Sigma sammenhæng handler det om at forbinde programmet til andre systemer og programmer eller udvide funktionerne i Sigma. Forbindelsen automatiserer og effektiviserer mange af de administrative og manuelle overførsler mellem to systemer – samtidig minimeres risikoen for fejl, forklarer Thomas Kolenda.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089