23948sdkhjf

Vinduesproducent i nærkontakt med håndværkere

KPK Døre og Vinduer har de seneste fire måneder kørt Danmark rundt for at inspirere over 700 af landets håndværkere
Forleden holdt vinduesproducenten KPK Døre og Vinduer det sidste håndværkerseminar i rækken af i alt 18 seminarer i det danske land. Det skete i en udvidet udgave under navnet ’’KPK DAG’’, hvor 70 af Mors-områdets lokale mestre, svende og lærlinge besøgte virksomheden.

- Vi har været rundt til byer i hele Danmark, hvor vores tour har strakt sig helt fra Aabenraa til Aalborg og fra Køge til Esbjerg. Nu har vi netop afrundet forløbet med det sidste seminar, som fandt sted på vores egen fabrik i Nykøbing Mors, fortæller salgschef, Peter Bechmann.

Til det sidste seminar mødte 70 lokale håndværkere op. Ifølge Peter Bechmann var ønsket blandt andet at få et indblik i dansk produktion. Det skete med en rundvisning på fabrikken, hvor håndværkerne kunne se hele arbejdsprocessen bag det vindue, som de senere får leveret.

- Derefter begyndte det mere traditionelle program, hvor vi præsenterede de sidste produktnyheder og kiggede nærmere på nye digitale muligheder som vores nye online prisliste. Foredragsholder Niels Sønderby afrundede dagen med et sjovt og spændende indspark om fremtidens kunder, siger Peter Bechmann.

I alt har over 700 af landets håndværkere fra flere end 400 forskellige virksomheder deltaget i de forskellige seminarer, og det er Peter Bechmann mere end tilfreds med.

- De mange deltagere og den store interesse har virkelig været en positiv oplevelse. Håndværkerne har haft lyst til at blive inspireret og er mødt op med både engagement og en masse gode spørgsmål. Vi har alle fået meget ud af at sætte fokus på nogle relevante, faglige emner, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093