23948sdkhjf

Byggeboom i den almene boligsektor

Landsbyggefonden gav i 2010 tilsagn til hele 16.774 nye almene boliger, og det er det højeste tal i 30 år. Især i Aalborg er der mange nye boliger på vej.
I de større danske byer er der udsigt til et regulært byggeboom inden for den almene boligsektor.

Ifølge Jyllandsposten gav Landsbyggefonden sidste år tilsagn til hele 16.774 nye almene boliger. Til sammenligning blev der i 2007 blot givet tilsagn til 187:

- Byggeriet er netop udtryk for fremdrift og vækst. Vi har fået 6.000 flere arbejdspladser her i kommunen - netto - siden 2006, og væksten fortsætter. Disse mennesker skal have noget at bo i, siger Aalborgs borgmester Henning G. Jensen.

Han står i spidsen for en kommune, som i 2010 fik godkendt 3.424 boliger, og Aalborg topper dermed listen over byggelystne kommuner. Herefter følger Aarhus med 1.702 planlagte boliger, København med 1.184 og endelig Odense med 455.

Af de 16.774 boliger er hovedparten familieboliger, mens godt 6.000 er ældreboliger. Andelen af ungdomsboliger udgør 3.739.

En af årsagerne til det pludselige byggeboom er, at det fra i år er blevet dyrere at bygge alment. Kommunernes grundkapital er nemlig hævet fra 7 til 14 % af byggesummen, og samtidig er der indført moms på byggegrunde. Det betyder også, at Boligselskabernes Landsforening ikke forventer ret meget alment nybyggeri de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094