23948sdkhjf

Lejerbo opfører 39 energineutrale boliger

Som det første almene boligselskab i Danmark er Lejerbo blevet certificeret til at deltage i EU-kampagnen ”Sustainable Energy Europe”.
Lige efter sommerferien stikkes spaden i jorden til 39 nye energineutrale familieboliger i Kolding.

Bygherre på projektet er Lejerbo, som i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Orbicon har udviklet et nyt boligkoncept med navnet ”Energi-0 bolig”.

Ved hjælp af bl.a. solceller, varmepumpe og ekstra isolering har parterne skabt et boligkoncept, der lever op til 2020-kravene på energiområdet, og det har vakt opmærksomhed udenfor landets grænser.

Således er projektet i Kolding netop blevet udvalgt til at deltage i EU-kampagnen ”Sustainable Energy Europe”:

- Det er en rigtig flot anerkendelse af vores Energi-0 bolig. Det viser, at den danske almene boligbevægelse også er i front i resten af Europa på energiområdet, siger udviklings- og byggechef, Ulrik Steen Jensen, fra Lejerbo til DK-Nyt.

Tilsvarende projekt på vej i Høje-Taastrup
Kolding er blandt landets energibyer, og i kommunen er man derfor glade for Lejerbos grønne engagement:

- Vi kan ikke alene nå de ambitiøse klimamålsætninger vi har sat os i Kolding, og derfor er det glædeligt at Lejerbo som alment boligselskab tager udfordringen op og giver gode forudsætninger for borgerne at spare på energien - på en nem måde, siger områdechef Bent Mouboe.

Ifølge DK-Nyt har Lejerbo pt. en ansøgning liggende hos EU på et tilsvarende projekt i Høje Taastrup.

Læs mere om Lejebos Energi-0 bolig på www.lejerbo.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11