23948sdkhjf

Byggeriet vælger tysk model

Efter næsten et års forberedelse har det danske Green Building Council besluttet at pege på certificeringsordningen DGNB som officiel målemetode for bygningers bæredygtighed.
Det blev hverken Breeam eller Leed, men i stedet den tyske DGNB-ordning, der vandt kampen om at blive det officielle certificeringssystem for danske bygninger. Det oplyser Magasinet Ejendom.

Det danske Green Building Council (DK-GBC) har testet fire mulige systemer for at finde frem til den model, der vil være mest hensigtsmæssigt at tilpasse danske forhold.

I opløbet stod valget mellem Breeam og DGNB, og i sidste ende besluttede DK-GBC altså at pege på det tyske system.

Herhjemme har flere firmaer allerede uddannet medarbejdere i enten Leed eller Breeam, men DK-GBCs næstformand, Ida Garre, forventer alligevel en positiv reaktion fra branchen:

- Selvfølgelig har de forskellige medlemmer af Green Building Council haft forskellige præferencer, og det har man også i branchen. Det kan være efter, hvilke kompetencer man allerede har i huset, eller på baggrund af særlige ønsker fra de eksisterende kunder. Men netop DGNB rummer stor metodefrihed, så der bliver plads til at bruge egne kreative og innovative tiltag indenfor systemets ramme, siger hun til Magasinet Ejendom.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078